Hvad Er U21 Fodbold? Det Simple Svar
U21 fodbold kan være ganske god og underholdende fodbold, hvor man kan se nogle af de største talenter udfolde sig med jævnaldrende spillere.
Hvad er U21 fodbold? U21 fodbold er en form for klasse i fodbold, der består af fodboldspillere, som er under 21 år gamle. U21 fodbold bliver primært brugt i forbindelse med landsholdsfodbold, hvor U21 landsholdet ofte bliver brugt som rugekasse for de spillere, der senere skal begå sig på seniorlandsholdet.
I Danmark blev den allerførste U21 landskamp spillet helt tilbage i 1945, hvor vi mødte de to nabolande Norge og Sverige. Dengang var der ikke som sådan en aldersgrænse, men det blev derimod besluttet, at man ikke måtte bruge spillere, der har mere end én A-landsholdskamp på CV’et. Dette gav en naturlig lav gennemsnitsalder.
Den første “rigtige” U21 landskamp blev spillet i 1976. Dette skete i forbindelse med, at UEFA satte en aldersgrænse for ungdomsspillere på 21 år forud for EM-turneringen i 1976. I samme forbindelse spillede Danmark sine første U21 landskampe.
I Danmark har Jonas Kamper titlen som den spiller med flest kampe for U21 landsholdet, hvor han har spillet 39 kampe. Titlen som spilleren med flest scorede mål tilhører Marcus Ingvartsen, der har scoret 17 mål for U21 landsholdet.