Hvad Er 1. Division? Få Styre På Rækkerne
1. division, Superliga, Champions League og Oddset Ligaen, hvad er egentlig forskellen på de forskellige rækker i sportens verden?
Navnene og betegnelserne af rækkerne i fodboldens verden har ændret sig med tiden. Herunder går vi i dybden med, hvad 1. division er.
1. division - fra landets bedste til næstbedste række
Der var engang, hvor 1. division var landets bedste række. Det var den gang, hvor man talte om divisioner og ikke ligaer, når det kom til dansk fodbold.
Det ændrede sig i 1991, hvor man i Danmark indførte Superligaen, som erstattede 1. division som den bedste række i dansk fodbold. 1. division har derfor i næsten 30 år været betegnelsen for den næstbedste fodboldrække i Danmark.
1. division er dog ikke længere det officielle navn på landets næstbedste fodboldrække herhjemme. Divisionen, der blev grundlagt helt tilbage i 1945, hedder i dag NordicBet Liga, da bookmakeren NordicBet via deres sponsorat af rækken har købt navnerettighederne til 1. division.
I 2019-2020 sæsonen bestod 1. division af 12 hold, hvorfra nummer et rykker direkte op i Superligaen, mens nummer 10, 11 og 12 rykker ned i 2. division. Der spilles i dag 33 kampe i løbet af sæsonen, hvilket betyder, at de enkelte hold møder hinanden tre gange. Tidligere har der kun været to nedrykkere, men en strukturændring i Superligaen førte i denne sæson til tre nedrykkere.
Interessen for 1. division er ikke den samme, som den tidligere har været. Siden Superligaen kom i 1991, har 1. division fået en mindre og mindre rolle, når det gælder mediernes interesse. I dag er niveauforskellen fra 1. division op til Superligaen derfor også ret markant, hvilket vil sige, at oprykkere fra 1. division oftest også ender med at rykke ned igen.
Tak for støtten
Tak til Illums Bolighus for deres støtte til dette indlæg. Se deres enorme udvalg af designermøbler som en Finn Juhl høvdingestol, y-stolen, svanen, myren og utallige andre på deres webshop eller i deres store fysiske butik.