Paul Scholes Får Bøde For Ulovlig Betting
Manchester United legenden Paul Scholes har fået en både på små 67.000 kroner for at have spillet 140 bets, i løbet af en tidsramme på over 3 år, der har været ulovlige.
Fra August 2015 til Januar 2019 placerede Paul Scholes 140 forskellige væddemål på professionelle fodboldkampe, hvilket resulterede i en sigtelse fra det engelske fodboldforbund, FA. Der er nu faldet dom i sagen.
Paul Scholes skal betale en bøde på 67.000 kroner som straf for hans brud på betting reglerne. Herudover har han også modtaget en advarsel imod at gentage ulovligheden.
Paul Scholes har udtalt sig i forbindelse med dommen, hvor han sagde følgende:
“Jeg troede, at jeg godt måtte spille på kampe, som jeg ikke havde nogen person relation til, hvilket altså var forkert. Jeg har nu forstået, hvordan tingene hænger sammen, og at jeg burde have gjort mere for at være sat ordentlig ind i reglerne før”
FA’s rapport om sagen viser, at Paul Scholes blandt andet har spillet på et opgør mellem Valencia og FC Barcelona. Gary Neville var cheftræner for Valencia på daværende tidspunkt, hvem Paul Scholes altså har en meget personlig relation til. Kampen endte i øvrigt 7-0 til Barcelona. Paul Scholes spillede på, at Valencia ville vinde.
Paul Scholes er en del af ejerkredsen af League-two klubben Salford, men er primært blevet straffet fordi, at han stadig har jævnlig kontakt med masser af folk i branchen. Otte ud af de 140 kampe var bets på hans gamle klub Manchester United.
Heldigvis har Paul Scholes ikke spillet på kampe for sin egen klub Salford, og har kun bettet på FA-cup kampe efter klubben var røget ud af turneringen.