Lyngby Og Hobro Trak Det Længste Strå

Skrevet d. 03. June 2019
Markus Spiske temporausch.com

Nerverne var store i søndagens to nedrykningskampe mellem Vendsyssel og Lyngby samt Viborg og Hobro. Lyngby og Hobro blev vinderne, og de skal derfor spille i den bedste række i næste sæson.

Den nye Superliga-struktur har fået en blandet modtagelse. Noget, der dog ikke kan herske nogen som helst tvivl om, er, at den beriger Superligaen med en masse alt eller intet-kampe, hvor nerverne sidder uden på tøjet på både fans og spillere.

I går blev der atter spillet to af den slags kampe, da Vendsyssel tog imod Lyngby, og Viborg tog imod Hobro. Der var tale om andet opgør af to i alt.

De første kampe havde været tætte, så intet var på forhånd afgjort. Lyngby kom til Vendsyssel med en 2-1-sejr i bagagen, mens Hobro rejste til Viborg med en 1-0-føring. Der var derfor lagt op til en række spændende forestillinger, men faktisk blev det langt fra så tæt, som de fleste havde forventet.

Lyngby lukkede hurtigt deres kamp

Den første kamp, der blev spillet, var den i Vendsyssel. Den blev fløjtet i gang klokken 16:00 foran et velbesøgt Vendsyssel-stadion. De fremmødte fans blev dog ikke ligefrem forkælet af hjemmeholdet, der efter 52 minutter kom bagud 2-0 på mål af Adnan Mohammed. Inden da havde Jeppe Kjær i det ellevte minut scoret til 1-0.

Scoringen til 2-0 betød, at Vendsyssel skulle op at score hele fire mål, hvis de ville forblive i Danmarks bedste række. I en sæson, hvor Vendsyssel virkelig har haft problemer med at finde vej til netmaskerne, var det de færreste, som troede på, at det kunne lade sig gøre.

Selvom det så meget svært ud, kan man ikke beskylde hjemmeholdet for at give op. De kæmpede og fightede til sidste fløjt, og det lykkedes dem da også at score 2 mål, hvorfor slutresultatet blev 2-2.

Dette var dog ikke nok, og derfor må Vendsyssel en tur ned i 1. Division næste sæson. Her tyder alt på, at oprykning bliver meget besværligt, da Superligaen skæres ned til 12 hold fra 14, hvilket blandt andet betyder, at der i næste sæson kun vil være en oprykker.

Hobro reddede en svag sæson med god præstation i Viborg

Hobro har både spille- og pointmæssigt haft en rigtig svag sæson, og derfor gik Viborg også ind til gårsdagens sene nedrykningskamp som favoritter - også selvom de havde tabt det første opgør med 1-0.

Hobro fik dog en drømmestart, da Vito Hammershøj bragte gæsterne foran direkte på hjørnespark, allerede inden der var spillet et minut. Viborg formåede aldrig at ryste dette chok af sig og spillede generelt en rigtig dårlig kamp med masser fejl og manglende ideer.

Deres muligheder for oprykning blev bestemt ikke større af, at gæsternes Emmanuel Sabbi scorede et fantastisk solomål efter 22 minutter. Da dette skete, var kampen mere eller mindre tabt for Viborg, som skulle op og lave hele 4 mål for at få lov at spille Superliga næste år.

Dette lykkedes ikke. Faktisk lykkedes det slet ikke viborgenserne at score, og slutresultatet blev derfor 2-0.

Tak til Bevco

Ovenstående artikel er produceret i samarbejder med Bevco. Hvis du ikke kender Bevco, kan vi fortælle, at der er tale om en af Danmarks største forhandlere af spiritus. Hos Bevco finder du kræs, uanset om du er til vin, cognac, gin eller noget helt fjerde.

Næste indlæg
Hvem opfandt fodbold?
Fodboldens oprindelse Fodbold har mange år på bagen og kan dateres hele vejen tilbage til middelald…
Læs mere
Hvem har scoret flest mål i fodbold? Se svaret
De fleste fodboldfans går især op i en ting, nemlig dem, der scorer mål. De fleste tror formentlig, …
Læs mere
Hvad vejer en fodbold?
En fodbold er vel bare en fodbold, tænker du, men det er faktisk ikke helt rigtigt. Der er forskel p…
Læs mere