Hvad Er Den Største Sejr I Fodbold Nogensinde?

Skrevet d. 12. June 2019
Mike

Måske har du og dine lokale drenge prøvet at få ørerne i maskinen i pokalturneringen, hvis I har trukket en højere rangerende modstander. Det er dog tvivlsomt, at I har fået en røvfuld på størrelse med den største, som nogensinde er blevet uddelt. Den lyder nemlig på hele 149-0. Læs her om, hvordan det mon kunne lade sig gøre.

Den hidtil største sejr i fodbold lyder på 149-0. Kampen fandt sted den 31. oktober, og aktørerne hed Stade Olympique de L?Emyrne og AS Adema. Der var tale om en slutspilskamp om mesterskabet på Madagaskar, så det var altså ikke bare en eller anden ligegyldig venskabskamp, der stak helt af.

Men hvordan dælen kan man nå at score så mange mål på blot 90 minutter? Det lyder jo helt vanvittigt, og det er og var det også.

Forklaringen er og var, at Stade Olympique de L?Emyrne havde været utilfredse med dommerkendelserne i en tidligere kamp, der havde resulteret i, at klubben ikke længere havde mulighed for at genvinde mesterskabet.

I protest valgte holdet så i denne kamp at score selvmål. AS Adema endte dermed med at vinde kampen med så stort uden at score et eneste mål selv.

Stade Olympique de L?Emyrne og de implicerede nøglepersoner endte med at få en stor disciplinærstraf af fodboldforbundet, som mente, at deres adfærd havde skadet sporten.

Største sejr på dansk grund?

Ingen danske kampe kan helt måle sig med galskabens kamp på Madagaskar. Umiddelbart lyder den største sejr på dansk grund i en kamp i de højere rangerede rækker på 31-0. Dette var i en kamp mellem Allinge/Sandvigs og Østermarie IF i Bornholmsserien den 13. september 1969.

Efter sigende skulle der dog være en kamp, der resultatmæssigt overgår ovenstående. Denne endte nemlig, hvis rygterne taler sandt, 40-0. Det var SB 50 Ishøj, der led dette enorme nederlag, og overmændene kom fra BSF.

Største landsholdssejr nogensinde?

For nyligt slog Danmark Georgien 5-1, og selvom det var et ganske imponerende resultat, var det et stykke fra den største danske sejr nogensinde. Denne kom i hus i semifinalen ved OL 1908, hvor selveste Frankrig blev slået med hele 17-1.

Tak til FormulaSwiss

Ovenstående artikel er udarbejdet i samarbejde med FormulaSwiss, der sælger CBD-olie, CBD-salve og CBD-creme. Tusind tak for hjælpen med artiklen.

Næste indlæg
Hvem opfandt fodbold?
Fodboldens oprindelse Fodbold har mange år på bagen og kan dateres hele vejen tilbage til middelald…
Læs mere
Hvem har scoret flest mål i fodbold? Se svaret
De fleste fodboldfans går især op i en ting, nemlig dem, der scorer mål. De fleste tror formentlig, …
Læs mere
Hvad vejer en fodbold?
En fodbold er vel bare en fodbold, tænker du, men det er faktisk ikke helt rigtigt. Der er forskel p…
Læs mere