Fodboldens 12 Nye Regler

Skrevet d. 05. June 2019
Pixabay

Måske har du hørt om dem, eller måske har du ikke, men per den 1. juni 2019 er der kommet ikke mindre end 12 markante regelændringer i fodboldloven. De nye fodboldregler gælder kun for turneringer, som begyndes efter ændringernes ikrafttrædelse, hvorfor f.eks. sidste lørdags Champions League-finale ikke tog dem i brug.

De nye regler både af praktisk karakter, mens andre skal sikre, at kampene bliver afviklet mere fair, bl.a. hurtigere udskiftninger og nye regler i forhold til hånd på bolden. Læs med videre herunder og lær alle de nye fodboldregler at kende.

#1 Trænerne kan nu også få gule og røde kort

Både trænere og ledere kan nu få gule og røde kort, ligesom det er tilfældet for de spillere, som befinder sig på bænken.

#2 Hånd på bolden

Fra nu af skal der altid være frispark til det forsvarende hold, hvis en angribende spiller har hånd på bolden enten som afslutning eller i selve spillet. Der skal dømmes frispark, uanset om det er forsætligt eller ej.

Reglerne for hånd på bolden er i det hele taget blevet omformuleret, så det nu er klart, hvornår der skal fløjtes. Fremover vil der eksempelvis ikke længere blive dømt straffespark, hvis bolden rammer armen på en spiller, der falder/kaster sig og bruger sin arm som støtte.

#3 Målspark må nu også sættes i gang i feltet

Så snart der er sparket til bolden ved målspark og frispark i eget felt, er bolden sat i spil. Tidligere skulle bolden spilles helt ud af feltet for at blive sat i gang, men fremover kan man altså spille en medspiller i feltet.

#4 Nul huller i muren

Det har indtil nu været populært at lave “huller” i muren ved frispark. Men hvis det forsvarende hold stiller en mur på mindst tre spillere foran en frisparksskytte, må skyttens medspillere ikke længere stå i muren og lave de såkaldte huller. I stedet skal de stå mindst en meter fra muren.

#5 Mindre tidsudtrækning ved udskiftninger

Spillere, som udskiftes, skal nu forlade banen ved den nærmeste linje. Det vil betyde, at man ikke længere kan trække tiden ud ved at løbe over i den anden side af banen lige inden en planlagt udskiftning.

#6 Ingen dueller ved dommerkast

Ved et dommerkast i feltet gives bolden til målmanden. Hvis dommerkastet sker uden for feltet, får holdet, der sidst har været i boldbesiddelse, bolden.

#7 Gule kort står ved magt, hvis mål annulleres

Gule kort, givet i forbindelse med scoringer, hvor spillere f.eks. tager trøjen af, står ved magt, selvom målet skulle blive annulleret efterfølgende. Der ventes en stigning i af denne type kendelser i kampe med VAR.

#8 Flere valgmuligheder ved lodtrækning

Det hold, som vinder lodtrækningen inden kampen, kan fremover vælge mellem både bolden og banehalvdel. Før kunne man kun vælge banehalvdel.

#9 Pauser i løbet af kampene

Forskellen på 'cooling breaks' og drikkepause er nu blevet præciseret. Cooling breaks tages i brug under særligt varme forhold, hvor dommeren kan kalde til nedkølingspause i op til tre minutter.

#10 Skadesbehandling ved straffespark

Det er nu muligt for straffesparksskytter at modtage behandling, inden de skal sparke. Derudover må målmænd ikke mere skubbe til overliggeren, stolperne eller nettet, så disse bevæger sig i forbindelse med et straffespark. Og så behøver målmanden nu kun at have én fod på linjen, hvorimod de førhen skulle have begge fødder på linjen.

#11 Kort kan udsættes

Dommeren kan nu godt udsætte gule og røde kort i forbindelse med frispark, hvis holdet vælger at tage frisparket hurtigt og derved skaber en oplagt målchance.

#12 Mønstrede trøjer

Spillerne må fremover bære undertrøjer med flere farver. Farverne skal blot svare til kamptrøjen.

Tak til Citatplakat.dk

Denne artikel er lavet i samarbejde med citatplakat.dk, som forhandler et bred sortiment af fede, flotte og finurlige plaketer, der er designet af deres egne danske designere. Du kan f.eks. købe en masse sjove plakater til børneværelset.

Næste indlæg
Hvem opfandt fodbold?
Fodboldens oprindelse Fodbold har mange år på bagen og kan dateres hele vejen tilbage til middelald…
Læs mere
Hvem har scoret flest mål i fodbold? Se svaret
De fleste fodboldfans går især op i en ting, nemlig dem, der scorer mål. De fleste tror formentlig, …
Læs mere
Hvad vejer en fodbold?
En fodbold er vel bare en fodbold, tænker du, men det er faktisk ikke helt rigtigt. Der er forskel p…
Læs mere