Åge Hareide Stopper På Landsholdet
DBU har på et pressemøde, der blev afholdt klokken 13 i dag, smidt lidt af en bombe. Det viser sig nemlig, at den nuværende, og oven i købet meget succesfulde, landstræner stopper samarbejdet med DBU.
Samarbejdet skulle efter sigende slutte efter ønske af ÅGe Hareide, der altså ikke er blevet fyret, men derimod selv har ønsket at stoppe som dansk landstræner. Dette betyder samtidig, at Åge Hareides assistenttræner, Jon Dahl Tomasson, har en usikker fremtid på landsholdet.
Mange trænere har klare præferencer for, hvem de vil have som assistenttræner. Derfor er det langt fra givet, at Jon Dahl kan fortsætte i sit virke som assistenttræner efter kontraktperioden, der løber frem til sommeren 2020.
Åge Hareide stopper dog ikke fra dags dato, men fortsætter som træner for landsholdet frem til afslutningen af EM i 2020.
Åge Hareide overtog tøjlerne fra den legendariske Morten Olsen tilbage i 2016, hvorefter han har haft god succes med landsholdet, hvilket blandt andet kulminerede i en flot præstation til det seneste verdensmesterskab, hvor danmark nåede til ottendedelsfinalen, der blev tabt til sølvvinderne fra Kroatien.
Norge jubler
Selvom nyheden om, at Åge Hareide stopper på det danske landshold blot er et par timer gammel, er der allerede begyndt at svirre nye rygter om nordmandens fremtid. Han bliver nemlig nævnt i adskillige medier som et oplagt bud på en ny norsk landstræner.
Det forholder sig nemlig sådan, at norges nuværende landstræner, Lars Lagerbäck, har kontraktudløb i slutningen af året, altså d 31. December 2019.
TV2 Norge har blandt andet udtalt følgende:
“Det job tror jeg (det norske landstræner-job), at han er vældig aktuel til. Jeg ser ikke så mange andre alternativer i Norge, der er bedre end Åge. Ståle Solbakken er naturligvis også et godt bud, dog tror jeg, at han er tilfreds, hvor han er, og dermed ikke har den store interesse for landstrænerjobbet”
Åge har det højeste point-snit
Åge Hareide har som nævnt haft flot succes på det danske landshold, hvilket især er tydeligt når man kigger på tallene. Siden Åge startede på landsholdet har han stået i spidsen for de rød-hvide i 36 officielle kampe. I disse 36 kampe har landsholdet fået 1,81 point i snit, hvilket er mere end både Richard Møller Nielsen, Morten Olsen, Sepp Piontek og Bo Johansson.
Tak til iBob.dk
Tak til iBob.dk for deres støtte i forbindelse med udarbejdelsen af denne artikel. Hos iBob kan du blandt andet købe printere og kontorartikler.